J o l a n t a  K l i g e r t


Jeg er født i Polen, hvor jeg færdiggjorde en 9 årig uddannelse på den Nationale Balletskole i Warszawa. Jeg ville bruge min uddannelse til at skabe mig en karriere som koreograf.

Skæbnen ville, at jeg kom til Danmark (1971) og min livsbane fik et lidt andet forløb. Balletverdenen blev af nødvendighed lagt på hylden. For at udtrykke sine tanker, følelser og store interesse for menneskets krop og bevægelse, begyndte jeg at male og at skrive digte. Jeg deltog i flere forskellige malekurser, bl.a. i tiden 1988-91 hos billedkunstner Helen Skjoldbirk. I årene 1990-91, på Poul Hansens Stenhuggeri i Sydhavnen, lærte jeg at arbejde med granit. Mine skulpturer udsmykker flere steder i Novo Nordisk, både i Danmark, USA og Kina.


 
I dag i stedet for balletsko bruger jeg granit, mejsler, pensler, oliefarver, papir og blyant. Men ønsket er det samme, nemlig at indfange menneskekroppens form og bevægelse og omsætte den til et udtryk for tanker og følelser.

På  siden Lev livet nu kan du læse nogle af mine tanker, som for mig har haft en stor betydning, for at skabe et mere harmonisk og dejligt liv.